Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

AMLS-kursuskoncept indføres nu i hele Danmark

12. JULI 2015 AF MORTEN ANDERSEN


Det internationale kursuskoncept Advanced Medical Life Support (AMLS) indføres nu i hele Danmark. Med kurset vil sundhedsprofessionelle med systematik og struktur blive bedre klædt på til at vurdere og behandle – og dermed øge patientsikkerheden. AMLS-kurser har længe været efterspurgt af bl.a. læger, sygeplejersker og ambulancereddere.

Organisationen AMLS Danmark påpeger, at behandlingen af de medicinske patienter mangler bevågenhed – på trods af, at de fylder langt mere i sundhedssystemet end f.eks. traumer såsom fald eller færdselsuheld. De medicinske patienter har ofte mange symptomer på samme tid og kan fejle flere ting. AMLS skal hjælpe reddere, sygeplejersker og læger til at tage de korrekte beslutninger, så patienterne blive behandlet bedst muligt.

Kurset, der støttes af Trygfonden, består af to intensive dage, hvor der fokuseres på det første møde med en syg patient i enten ambulancen eller på hospitalet. Målet med AMLS-kurset er at sikre, at de sundhedsprofessionelle indleder behandling af patienternes mest kritiske problem, så tilstanden bedres hurtigt.

Kurset er internationalt anerkendt og gennemføres allerede i 25 andre lande på verdensplan og er certificerende. Kurset udbydes til sundhedsprofessionelle i hele Danmark.



Kontakt

PHTLS: Dorte Weiglin Rosenstand

Kursusadministrator

Direkte: 38 68 36 33

dorte.weiglin.rosenstand@regionh.dk

AMLS: Henriette Wiese Ikkala​

Kursusadministrator

Direkte: 38 68 56 02

henriette.wiese.ikkala@regionh.dk

CAMES - Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation


Herlev Hospital
Herlev Ringvej 75, 25. etage
2730 Herlev